Spring til indhold
📣 Tilmelding til efterårets hold er åben — klik her

Følgevoksenkurser

Følgevoksenkursus C

Tirsdag d. 11/08/2026 kl. 20.00 – 22.00

TILMELD

← Se alle hold

Om holdet

Hvis du efter introduktionsmødet har besluttet dig for, at dit barn skal tilmeldes Høreleg på Den Lille Musikskole, er næste trin at deltage i det relevante følgevoksenkursus.

Hvor introduktionsmødet forhåbentlig gav dig indsigt i og overblik over Den Lille Musikskoles grundlæggende visioner, værdier og pædagogik, er følgevoksenkurset den praktiske forberedelse til de forskellige trin i Høreleg uddannelsen.

Her gennemgår vi rammerne og afstemmer forventningerne til hinanden.

Følgevoksenkursus A er for voksne, der ønsker at følge børn til Høreleg I, II eller III (hold, hvor barnets voksne deltager aktivt i undervisningen). Følgevoksenkursus B er for voksne, der ønsker at følge børn til Høreleg IV og V (de første hold, hvor børnene selv går til musik, og de voksne har en mere observerende og støttende rolle). Følgevoksenkursus C er for anden halvdel af Høreleg-uddannelsen fra Høreleg VI til X.

Bare én af barnets voksne skal deltage i introduktionsmødet. Til gengæld skal samtlige voksne, der vil følge barnet til Høreleg I, II, III og IV, have deltaget i det relevante følgevoksenkursus.

Denne regel bygger på mange års erfaring med, hvad der er hensigtsmæssigt både for dit eget barn og for holdet, og de to perspektiver følges ad gennem tykt og tyndt i al den tid, I er tilknyttet Den Lille Musikskole.

Som alle, der kender musikskolen, ved, arbejder vi ikke kun med den musikfaglige udvikling, men også med den almene udvikling og modning. Vores kernedefinition på almen modenhed handler i høj grad om kapaciteten til både at være med sig selv og med de andre børn. Det kan øves, og det gør vi, for musikalsk fællesskab er noget, vi tror på.

Michael Schilling

Lokalitet kendes endnu ikke, der arbejdes på sagen

TILMELD